Hundens udviklingsfaser. Ved at købe en hund påtager man sig et stort ansvar. For hunden er gennem hele sit liv tildelt den tilværelse dens mennesker tilbyder den. Vælger vi mennesker, at have hund, bør vi vise hunden den respekt og hensyn at sætte os ind i hundens udvikling fra hvalp til voksen hund. En hund er ikke et menneske eller et stykke legetøj, men et dyr som skal behandles som sådan. Hvordan hvalpen bliver som voksen hund er dels påvirket af arv fra forældre og dels af miljøet, dvs. de erfaringer hunden gør sig livet igennem. Hvalpetiden er den periode i hundens liv, hvor den er mest modtagelig for erfaring og indtryk. Tidligere mente man at en hund var voksen ved 2-2 ½ års alderen, men flere undersøgelser tyder på at mange hundes modenhed først nås ved 3-5 års alderen. Dette er naturligvis afhængigt af race samt af hund indenfor racen (undersøgelser af Per Jostein Motre, Norge). Hunden gennemgår følgende faser i sin udvikling; Den vegative fase: fra 0-2 uge. Denne fase kan betegnes som voksefase. Hvalpen er født med sutte og malkerefleksen samt varmsøgningsrefleks. Sutte og malkereflekser bliver senere en adfærd til brug i underkastelses adfærd. Ud over disse færdigheder kan hvalpen kravle, men er ellers fuldstændig hjælpeløs. Øjne og ører er lukkede. Hvalpen i denne alder reagere kun på varme, kulde, smerte og lugt fra moderen. Det kritiske i denne periode er at overleve. Eventuelle medfødte lidelser medfører døden i denne periode, det samme gør manglende varme fra kuldsøskende og moderen. Uden varme ville den fryse ihjel. Hvis moderen ikke ved sin slikken af hvalpen får stimuleret den til at urinere og have afføring ville den dø af forstoppelse. I denne periode tager hvalpen 2-3 gange fødselsvægten på. Overgangsfasen: 2-3 uge. Lugte-, høre-, og syn- sanserne begynder at fungere. Øjne/ører åbnes omkring 13.dagen. De første par dage med åbne øjne kan hvalpen ikke se på grund af en tynd blå hinde. Omkring 17. dagen begynder næsen at fungere. Hvalpen begynder at få tænder. Nu skal hvalpen til at lære at bruge sine sanser. Nu begynder adfærd som gør hvalpen mere fri af moderen, dermed begynder hvalpen at præges/socialiseres. Det er vigtigt at hvalpen håndteres med rolige håndbevægelser. Flokprægning: 3-5 uger. Hvalpen er meget nysgerrig- agtpågivende let nervøs- reagere på lyde. Syn- lugt- hørelsen er nu mere udviklet. Leger tagfat og ruskelege i slutningen af perioden. Prægningsfasen: 4-7 uger. Hvalpen begynder at indtage anden føde end modermælken. Den begynder at lege med sine søskende- derigennem begynder den at lege jagt/forfølgelseslege- viser begyndende dominans og underkastelse, som er grundlag for senere omgang med andre hunde. Omkring 7.leveuge er hjernen fysiologisk færdigudviklet. Den er stadig så godt som tom for erfaringer, men den har kapacitet til at modtage alle de indtryk som begynder at strømme mod hvalpen. Det er en af grundende til at hvalpen ikke må flytte i denne periode. De mange nye indtryk ville belaste hvalpen umådeligt og gøre den psykisk ustabil. Efter hvalpens 7-8 ugers alderen forsvinder prægningen, så det er i denne fase at hvalpen skal lære at den er hund. Socialiseringsfasen: 7-12 uger. Nu leger hvalpene meget med hinanden. Den første rangorden bliver dannet igennem hvalpenes leg som kamplege. Faderen kan have overtaget en stor del af opdragelsen. Villighed og lysten til at lære grundlægges. Det er denne periode hvalpene lærer hvordan omverden er skruet sammen- hvordan mennesker hunde og andre dyr fungerer- hvad der er farligt og hvad der er sjovt. Sørg for at hvalpen får det rette indtryk og erfaring da det er svært at ændre på det første indtryk. Hvalpene finder ud af hvem der er stærkest, både fysisk og psykisk. Den begynder at blive renlig og kende sit navn samt komme når der bliver kaldt. 7-8 uger, hvalpens hjerne er nu så udviklet at egentlig indlæring kan finde sted. Oplevelserne bliver bestående erindringsbilleder. Nu overgår prægningen til hvad man kunne kalde lederprægningen. I denne periode ville hvalpene i vild tilstand have fået en effektiv tilknytning til flokken. Så 8-10 ugers alderen er et godt tidspunkt at flytte til sit nye miljø på. Miljøet har en stor betydning for hvalpen. Opdragelse- træning skal ske igennem leg. Den skal vænne sig til at blive børstet- redt og set ænder efter. I det hele taget undersøgt og håndteret på forskellige måder. Samtidig skal man passe på med for stærke og voldsomme oplevelser, ellers kan man risikere at den sættes tilbage i udviklingen som følge af en stor forskrækkelse. Nu bør bindingen mellem hvalpen og mennesket befæstes. Når hvalpen bliver optaget i sin nye familie er det tidspunkt kommet, hvor den binding til mennesket, som gerne skulle være stabiliseret. Nu skal intensiveres ved at man beskæftiger sig flittigt med den. Hvalpen er nu i stand til betingelsesløst at socialisere sig med sine mennesker- sin familie og nu kommer det i aller højste grad an på familien, hvordan dette forholdskal blive og om hvalpen skal udvikle sig til en harmonisk partner til sine mennesker. Rangordningsfasen: 13-16 uger Halvvejs kønsmoden den 16. uge- følsom midtvejspubertet. Forøgelsen af det kønshormon, både tæver og hanner. I denne fase etableres rangorden for alvor og der tales her om den første kritiske fase mellem fører og hund. Det er vigtigt at lederskabet/kontakten imellem hund og fører er i orden.Mange hvalpe sætter deres familier på prøve, dels som et led i frigørelsen og dels i et forsøg på at klatre op ad den sociale rangstige. Hvalpen behøver meget samvær med familien og klar besked om relationerne og dens placering indenfor familien. En hund med stor dominans kan godt fylde meget i hjemmet. Lad være med at straffe hvalpen. Straf er meningsløs og kan være med til at udvikle dominansen. Det samme gør sig gældende med trække lege- derfor brug aflednings - bytte med en godbid i stedet for. En hund med lille dominans får tit gentagende nederlag, hvilket kan give en meget underdanig hund. Usikkerheden er tydelig og det er derfor vigtigt at hvalpen kan mærke, at føreren bakker op, ellers kan der opstå varige skader. Byttedriftsarbejde kan indgyde selvsikkerhed, fordi hunden føler sig stor og stærk og samarbejds-villig. Floktilpasningsfasen: 4-7 måneder Nu kommer en rolig periode hvor hormonerne igen kommer i balance. Nu skulle rangordenen gerne være etableret. Stadigvæk er hvalpen ikke psykisk moden, så vær opmærksom på at enhver træning sker uden brug af tvang/straf. Hvalpen er modtagelig for indlæring. Hvalpen lærer ikke noget ved at blive straffet. Hvalpen forandrer ikke adfærd fordi den bliver straffet. Roser man den for den adfærd man ønsker vil hvalpen gøre det igen. Benyt byttedriftsfremmende øvelser ved brug af klude, bolde, legetøj eller godbidder, men aldrig hvad hunden selv kan finde i naturen, f.eks. pinde. Risikoen ved at kaste pinde kan være at få en hund som bliver stresset- pindefikseret, så den kun går efter pinde på turene. Pubertetsfasen: 7-10 måneder Ovenpå kommer en rolig fase nu en fase som kan være vanskelig. Hunden bliver nu fysisk kønsmoden og er igen i hormonel ubalance. Tæver kan blive lettere aggressive/irritable samt følsomme/glemsomme når den første løbetid indtræffer. Dominans/rangordenproblemer kan igen forekomme. Det er nu man skal rede ”stumperne” hvis man ikke har, kunne dæmpe de dominansstærke hunde. Igen afledning frem for vold. Husk stadig at undgå konfliktsituationer med dominanssvage hunde. Husk fasthold konsekvent lederskabet hund- fører imellem. Træn på hundens byttedrift. Brug afledning, men træn ikke nye krævende øvelser i denne periode. Arbejd på at få en arbejdsglad hund. Dressurperioden: 10- 17 måneder. NU er hunden igen i hormonel balance.Den psykiske udvikling har givet en vis robusthed, så er hunden blevet korrekt udviklet, kan et større uddannelsesprogram opstartes. Hunden vil i denne fase være meget modtagelig for indlæring, så denne fase er den vigtigste til indlæring. Husk stadigvæk at træne lederskab- kontaktøvelser.Lad være med at træne halve og hele timer ad gangen. Træn hellere 3-5 minutter flere gange om dagen. Brug ros og godbidder. Psykisk kønsmodenhed: 17- 22 måneder. Lige som man begynder at tro at træerne vokser ind i himlen, kommer igen en ret så anstrengende fase, som for nogle hunde kan vare til efter 2 års alderen.I vild tilstand starter de egentlige pardannelser, men hvor kun få får lov. Territoriebevisthed udvikles.Hunde med stor dominans og som ikke har fået dette dæmpet under opvæksten, vil nu sætte kraft og alvor i sine dominansytringer og kan ende med at tage magten i familien. Dominanassvage hunde vil let opleve konfliktsituationer som før og forsigtighed skal udvises. Så igen- igen- igen lederskab- kontakt- konsekvens- positiv påvirkning af hunden, ros-godbidder frem for negativ vold/straf.
Tag hensyn til hunden når den er i disse faser.
Mange hunde er ekstra følsomme overfor ydre påvirkninger, f.eks. fra
føreren- andre hunde eller omgivelserne. Det er ikke alle hunde der er
lige påvirkelige, ved nogle hunde bemærker man næsten ingen forandring.
Husk desuden at terminerne kan variere fra hund til hund, men tendensen
er at mange af vores hunde modnes senere. Dette er ikke en færdig
løsningspakke, men skal opfattes som en vejledning og forhåbentlig
bidrage til en forståelse for hvorfor vores hunde opfører sig som de
gør. Kilder: Hundens natur og temperament; Dorit Feddersen-Petersen Problemhunde og hundeproblemer; Anders Hallgren Hunde- hvorfor opfører de sig som de gør?; Desmond Morris Dus med din hund; Eberhart Trumler Din hund – som hvalp og unghund; Svend Järverud Min bedste ven; Marie Hansson Hund og mennesker (adfærd, indlæring ogsamarbejde); Per Jostein Matre, Rune Fjellanjer Rita Kylling |