Følgende hold er planlagt for 2022 Planlagte hold for 2022 Drop-In Lydighedstræning opstart 5/1-2022 For hunde i alle aldre, ALLE er velkomne. Vi træner indendørs i ridehal på adressen Lundebakkevej 4, Toksværd Onsdag kl. 17.30-18.45, lad hunden blive i bilen, vi starter med teori. Prisen er 60,- per gang eller 10 turs kort til 550,- og der betales ved ankomst. Hvad får du ud af Drop-In træning? For de knapt så erfarne hunde og ejere – en masse kontakttræning og selvkontrol gennem forskellige øvelser. Vi lærer dig og din hund at samarbejde ved positiv og belønnet indlæring. Hunden lærer at få, og holde fokus på dig og Jeres samarbejde. Ved at indlære en sikker selvkontrol bliver hunden mere robust og ubetinget i sin lydighed. For de erfarne hunde og ejere – en god mulighed for at holde de allerede lærte øvelser ved lige i fælleskab med andre. I arbejder også med kontaktøvelser og afhængigt af niveauet, forskellige distraktioner. For specifikke udfordringer du og din hund tumler med - du er stadig meget velkommen til fælles Drop-In træning men kan ikke forvente at det er noget vi kan adressere ved denne træningsform med mindre der er god tid. Kontakt os og hør om vores målrettede workshops, eller hold øje med kalenderen. ⁃ Drop-In træningens varighed er ca. 1 time og et kvarter, og vi starter hver gang 10 minutter før til terori samling UDEN hund. ⁃ Træningen er baseret på belønnet positiv indlæring så medbring en masse (!) godbidder af blød kvalitet samt nogle ekstra lækre godbidder som du ved din hund vil gå til Kina efter ⁃ Vi træner med placeboards, targets og baljer. Vel mødt Heidi Herup Lydighedsinstruktør, DTK kreds 2 |