Nogle
af de ting, som jeg nævner her, er bestemt ikke et must for at udstille
sin hund, men læs om det og så vil du vide om det er noget du bør
investere i eller sørge for at medbringe på dagen.
Udstillingsline. Som du allerede har lært til ringtræning, bør du aldrig bruge et almindeligt halsbånd
og line i ringen. Så du har jo selvfølelig investeret i en speciel
udstillingsline (festtøj), som passer til din hunds pelsfarve og dit tøj
(aldrig stærke farver).
Udstyr til pelspleje. Du bør medbringe dit udstyr som du også bruger til hverdagens pelspleje (kam, børste eller karte). Så du kan frisere din hund, inden i skal i ringen (gør det i god tid, så hunden ikke stresser). Hvis du er ejer af en korthårs race er det en rigtig god ide at have et stykke vaskeskind med (det giver lige det sidste).
Vandskål. Det
er vigtigt, at du husker at medbringe en vandskål, så du kan tilbyde
din hund vand i løbet af dagen. Sæt evt. skålen ind i buret så kan din
hund selv vælge at drikke. Ligeledes hindrer du at andre hunde drikker
af skålen, som kan være årsag til sygdomssmitte.
Nummerskiltholder. Det katalog nummer, som du har fået tildelt, skal du bære synligt i udstillingsringen (helst på venstre bryst/overarm). Du
kan bruge en ganske alm. sikkerhedsnål, men det vil se langt bedre ud,
hvis du bruger en special udtillings-clips, den kan købes på
udstillingerne for under en 10 kr.
Transportkasse/-bur. Langt
de fleste mennesker har heldigvis allerede et som de bruger når de
kører bil (sikkerhed for både hund og bilisten), dette kan også bruges
på hundeudstilling. Tænk på! - din hund skal pludselig forholde sig
til alt den larm og uro der er på en hundeudstilling (kan stresse),
derfor er det bedst, at den har et sted, hvor den kan føle sig tryk og
slappe af i ventetiden. Hvis der er tale om et trådbur, bør du have
et cover til at ligge på (tæppe el. lagen kan bruges), det er med til at
skærme hunden fra alle sider og dermed give den mere ro. Det skal
også lige nævnes at det er ret praktisk at kunne transportere sin hund
ind på udstillings-området i en transport kasse. Husk endelig også et tæppe så hunden har noget at ligge på.
Telt. Det
kan være nyttigt at have et telt med, når det drejer sig om
udendørsudstillinger, det giver læ for regn/blæst og det er også med til
at beskytte mod den direkte sol. Det er selvfølelig en lidt større
investering, men hvis man bliver bidt af denne sport, er det en rigtig
god investering på længere sigt.
Trimmebord. Et bord i dagligdagen er en rar ting at eje, hvis der er tale om en af pels racerne. Det er bedst for ens ryg, at man har sin hund i en god arbejdshøjde, når den skal friseres eller trimmes. Hvis
man ikke ejer et, eller ikke orker at medbringe det på udstilling, kan
man nøjes med at ligge et håndklæde ovenpå sin transport kasse og så
sætte sin hund oven på det, mens man ordner den. Hvis det er et bord med hjul, kan man jo også bruge det til at transportere sin hund og udstyr ind på udstillingsområdet. OBS; efterlad aldrig din hund uden opsyn på bordet, bliv ved den.
Stol. En
udstillingsdag kan være rigtig lang (8-9 timer) og det er ikke på alle
udstillinger, der forefindes stole at sidde på. Derfor kan det være
praktisk at man selv medbringer en, så man har muligheden for at sidde
lidt ind imellem.
Kaffe og brød. Husk på at ”uden mad og drikke dur helten ikke” og der er altså intet som en kop varm kaffe på en kold udstillingsdag.
Godbidder. Husk
endelig også at medbringe ekstra gode godbidder til din hund og gerne
masser af dem og husk, ikke at fodre din hund hjemmefra, den er nemmere
at få kontakt med, hvis den er lidt sulten. Mange hunde reagere
nemlig bedst ved at man har lidt ekstra godt med i ringen, men begræns
brugen så din hund virkelig ved, at der skal ydes, før den kan nyde.