Referat Generalforsamling DTK kreds 5 d. 20 januar 2014, Referent Dorthe Skovborg A) Valg af dirigent, valgt Vagn Andersen
B) Valg af stemmetæller, enstemmigt besluttet at stemme ved håndsoprækning.
C) Formandens beretning om kredsens virksomhed. Formands beretning 2013. Så
kom alle helskindet igennem året 2013, et år som skulle vise sig at
blive noget turbulent år, ikke fordi vi er særlig overtroiske, men
tallet 13` har bestemt ikke været året hvor kreds 5 har haft vind i
håret. Det har været et år med rigtig mange udfordringer og en del
arbejde for hele bestyrelsen, hvor vi har måtte priorer og beslutte os
for hvor/hvad der var vigtigst at bruge vores energi og kræfter på.
Ved
sidste års generalforsamling blev der ændret på bestyrelses
sammensætning ved konstitueringen, hvilket har været en af de direkte
årsager til de mange udfordringer. Der har været en del
strukturerings opgaver som skulle udføres, dette arbejde blev hurtigt
færdiggjort, blandt andet blev der udarbejdet en forretningsordne for
bestyrelses arbejde i kreds 5 og ligeledes en for økonomidelen. Disse 2
forretningsordner vil i fremtiden danne grundlag for arbejdet i kreds 5
og de vil ved hver bestyrelse års start, blive gennemgået og tilrettet
hvis der skulle være behov for dette. Der blev tillige lavet en ny
ansvarsfordeling i bestyrelsen, sådan at arbejdsopgaverne kunne blive
fordelt på hele bestyrelsen.
Det viste sig hurtigt at ambitions
niveauet fra start af, var alt for højt og ligeledes viste det sig at
man havde forskellige opfattelser af bestyrelses arbejde, hvilket var
ved at tage pusten fra hele bestyrelsen. Medio 2013 var
sammenarbejdes problemerne blevet af en sådan størrelse at flertallet i
bestyrelsen besluttede at indkalde til et møde med DTK`s kreds
ansvarlige person. Roberth Reader deltog i mødet hvor de forskellige
synspunkter blev fremlagt og luften blev grundigt renset. Man
besluttede enstemmigt at skrue ned for blusset, sådan at alle igen kunne
følge med og vigtigst af alt, at få det sociale samvær til at fungere
igen. Det blev samtidig påpeget at man altid skal huske på, at det er
frivilligt arbejde som bliver udført og man skal acceptere og respektere
den enkeltes formåen, kunnen og respektere de personlige meninger.
Efterfølgende valgte flertallet at tilrette/ændre nogle pkt. i kreds 5`s
forretningsordnen og ansvarsfordelingerne. 1. november valgte Rikke
Møller at udtræde af Kreds 5`s bestyrelse, hvorefter Helle Gisbøll
indtrådte i bestyrelsen i Rikkes resterende periode.
Af andre
opgaver for bestyrelsen har der bl.a. været at vores hjemmeside som skal
ændres så den bliver mere brugbar for alle medlemmer i kreds 5. Dorthe
og Gitte deltog i DTK`s webundervisning på Fyn, her fik de adgang til
det nye program som skal sikrer at alle kredse, racer og udvalg får en
ensartethed. Men den undervisning som blev givet er ikke
tilstrækkelig, så for at vi kan få startet det godt nok op er det
nødvendigt med mere hjælp fra DTK. Vi forventer at arbejdet omkring en
ny hjemmeside starter op primo 2014 og med løbende til retning.
Som
alle andre foreninger mærker vi også her i kreds 5 at det giver
udfordringer at få nye medlemmer, men vi kan da heldigvis glæder os over
at vi har nøjagtigt det samme antal medlemmer som ved sidste års start
nemlig 148 personer. Men det fortæller også bare, hvor vigtigt det er ikke at hvile på laurbær og at vi forsat har udfordringer. Vi
skal stadig finde de ressourcer, som er altafgørende for, at en
forening som vores kan eksistere og vi er afhængige af at alle løfter i
samlet flok. Derfor er det glædeligt at kunne konstatere, at alle i
bestyrelsen har valgt at stille op til genvalg. Det er meget positivt at
trods de opgaver der ligger i jobbet, så kan alle se meningen med
opgaverne og har lyst til at fortsætte.
Der har i 2013 været afholdt en række aktiviteter og som altid har tilslutningen været god. På
baggrund af de problemer som der har været i bestyrelsen har aktivitets
niveauer dog været nedtonet en del, da bestyrelsen var enig om at det
var vigtigt at få det sociale til at fungere. Det skal være sjovt at
arbejde frivilligt.
Juleafslutning; man kalder det en
tradition, når man har afholdt/gjort noget mere end to gange, så denne
aften er nu gået hen og blevet en tradition og vi afsluttede netop året
med dette sociale arrangement. Som altid deltog en masse medlemmer og
kursister denne aften, hvor der bliver hygget med æbleskiver, gløgg,
kaffe og julelotteri. Det er også denne aften vi uddeler vores
vandrepokal til årets juniorhandler. Og vores pakkespil giver anledning til en masse sjov når spillet er i gang. Så denne tradition er nu en fast tradition på årets aktivitet kalender. Lydighed; der
har i årets løb været afholdt to hold og begge hold har der været en
god tilslutning. Tina og Shila har som altid øst velvilligt ud af deres
viden. Vi har i et helt år arbejdet på at finde en ny uddannelse for
vores instruktører. Og nu i 2014 ser det endelig ud til at det lykkes.
DTK er i gang med at udarbejde en ny uddannelse som er specielt
målrettet for terrier. På ekstraordinært race/kreds møde blev vi oplyst
om at den nye uddannelse vil komme til at koste ca. 5000 kr. pr.
instruktør. Til sammenligning med den uddannelse vi selv havde været ude
og finde til ca. 45.000 pr. person må det siges at være et rigtigt godt
tilbud, samtidig med at man forhåbentlig kan få mange flere aktive
træningspladser i DTK. Bestyrelsen har besluttet at vi vil uddanne en
håndfuld nye instruktører og ligeledes få efteruddannet de gamle sådan
at vi er med fremme på beatet. Det blev på et af de første møder
aftalt at vores aktive instruktører skulle have ny beklædning, dette er
stadig ikke indkøbt men beslutningen bliver fastholdt men udsat til vi
ser hvor mange sæt vi har behov for (samlet indkøb)
Ringtræning;
igen i år har der været mange kursister og den nye opdeling har netop
vist, at der var et behov for at opdele efter handler/hunds erfaring, så
vi forsætter med denne opdeling. Den indendørs træning giver os nogle udfordringer i forhold til pladsen, så vi skal arbejde videre på at forbedrer os. Der
har også været en del udfordringer i forhold til vores udendørs
ringtræning pga. små underjordiske pelsede væsner. Næstved kommune har
ikke været særlig sammenarbejdes villige i denne sammenhæng, så vi søger
efter nye områder til vores udendørstræning. Ligesom vi ønsker at kunne
tilbyde ringtræning flere steder rundt omkring i kredsen. Dette er
noget der bliver arbejdet videre på i 2014.
Trimme/klippe kurser: der
har i 2013 været afholdt to kurser med trim og klip med stor succes og
der er givet mange flotte tilbagemeldinger. En stor tak til alle de
frivillige, som gav en hånd med, uden jer var det ikke muligt. Planen
var at der skulle have været afholdt 3 kurser men netop med de
udfordringer, som der har været i bestyrelsen, blev det kun til to
kurser. I 2014 har vi pt. Planlagt tre kurser, men hvis det viser sig at der er et større behov opretter vi flere. Handler seminar:
vi havde valgt at forsøge os med en prof. Handler til at afholde et
weekend seminar i 2013, for dem, som gerne ville lærer noget mere om
hvordan man arbejde mere målrettet med sin hund i denne sport. Vi
valgte at se på det som en PR for vores kreds i stedet for den
økonomiske del. Netop med baggrund af de mange positive tilbagemeldinger
vi fik, har vi igen besluttet her i 2014 at afholde et nyt seminar med
Hugo og igen vælger vi at se det som en PR.
Stande: vores
ide om at profilerer vores arbejde med de unge på en stand i Hårlev har
bestemt været en af de helt store oplevelser. Det har været meget
positivt modtaget og især børene har været ivrige for at deltage i vores
aktiviteter. Dette er noget som bestyrelsen ønsker at arb. videre med i
2014.
Barn og hund træning; for første gang havde vi i
2013 planlagt barn & hund træning. Dette tiltag har været godt
modtaget i lokalt samfund og vi arbejder videre på at forbedrer
tilbuddet. Der vil i 2014 blive en anden alders inddeling for at de får
optimalt udbytte af kurset. Grundet den nye uddannelse som vores
instruktører skal i gang med har vi valgt kun at lave et hold i 2014.
Barn og hund udstillingstræning; der
har været afholdt 2 dage med denne træningsform og tilbagemeldingerne
har været positive. Der har ikke været den store tilmelding til disse
weekender, så vi har besluttet, at vi igen skal tilbyde vores unge, at
de igen kan få deres egen træning. De giver nemlig udtryk for, at de
savner deres træning og de skal også have muligheden for at kunne træne
hele året for at forbedrer sig. Et weekend kursus i lighed med det
vi havde i 2012, kan så været noget man kunne tilbyde hvert andet år
evt. i sammenarbejde med andre kredse. Barn og hund hjemmeside ”juniorhandler” Kreds 5 har nu i et år haft en hjemmeside specielt for den unge generation. Denne
side vil i løbet af 2014 blive intrigeret under selve hovedsiden, da
mange har givet udtryk for at de havde svært ved at finde rundt og
ligeledes mener vi det er vigtigt at holde folk på selve siden. Domænet
vil blive bibeholdt men til andet formål.
Store bagedag:
Vi måtte pga. sygdom aflyse vores store bagedag, men vi vil tilbyde det
igen her i 2014 og eventuelt også at lave en dag for den ældre
generation, da de også har vist stor interesse.
Sportræning: Vi
har i 2013 arbejdet på at få sportræning op og kører og vi håber at vi
meget snart kan få startet noget op. Det er lykkes os at finde egnede
arealer for træning og vi skal have aftalerne endeligt på plads og så
skal vi have fundet personer som vil stå for denne aktivitet. Vi satser på at vi meget snart kan tilbyde denne aktivitet til kredsens medlemmer.
Flyball:
Vi ønsker hele tiden at kunne tilbyde nye sportsaktiviteter til
medlemmerne og Flyball er et af de helt nye tiltag. Bestyrelsen har
indkøbt dummies og inden længe bliver der også indkøbt en komplet bane.
Lige nu har vi udfordringen med hensyn til trænings lokaler/steder. Planen er at denne aktivitet kan fungere som en form for selvtræning, da det er et team sport. Det endelige oplæg vil komme til at fremgå af hjemmesiden når vi for alvor går i gang.
Med
dette tilbageblik på DTK Kreds 5`s år 2013, vil jeg takke for alles
indsats igennem sæsonen, alle er med til at gøre en forskel for andre.
1000 tak for det.
D) Kasseren forelægger det af kredsbestyrelsen reviderede regnskab til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed. Regnskabet blev godkendt. Kassereren forelægger det af kredsbestyrelsen reviderede regnskab til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed. Kasserer MV fremlægger årsregnskabet, som viser et driftsoverskud på 6.158,42 kr. i 2013. Kreds
5’s likvide beholdninger ved udgangen af 2013 udgør 103.511,67 kr.
hvoraf der på opsparingskontoen er et indestående på 81.217,59 kr.
Formålet med opsparing er, på sigt at kunne investere i et nyt større
klubhus. Kredsen vil da selv have lokale til diverse arrangementer samt
langt bedre rammer for, at skabe socialt fællesskab. Budget; Det
på sidste års generalforsamling fremlagte budget har pga. de
forskellige sammenarbejdes problemer vist sig ikke at holde! Derfor er
det enstemmigt i bestyrelsen besluttet at man ikke fremover laver
budgetter, men at man tilstræber at diverse aktiviteter og
arrangementer, skal give mindre overskud eller som minimum balancere.
Dog kan der være særlige hensyn i forbindelse med nye tiltag m.m. der
gør det acceptabelt, at enkelte arrangementer kan fravige herfra. Målet
er ikke at vi skal være en rig klub- derfor er der i år ikke overført
penge til vores opsparingskonto da vi står over for nogle inventeringer
(flyball, ny træneruddannelse) som fremadrettet skal være til gavn for
klubben.
E) Planer for det fremtidige arbejde.
Formanden redegjorde for at der i DTK barsles med en
ringtræneruddanelse, samt at kreds 5 arbejder på at få ringtræning flere
steder i kredsens område. Den ny lydighedsinstruktøruddannelse er
endelig godkendt af DTKs hovedbestyrelse og kreds 5 planlægger at deres
faste instruktører skal gennemføre den nye uddanelse. Kreds 5 arbejder
på at få den nye hjemmeside op at stå og har besluttet at juniorsiden
lægges ind under hovedsiden, på DTK nye server. Kredsen planlægger
opstart af Flyball og de første materialer er indkøbt og resten under
planlægning, således at medlemmerne snarest kan komme i gang med
træningen. Flyball vil komme til at køre som selvtræning, da det er en
holdsport. Sportræning, der er fundet egnede arealer, men der arbejdes
på at finde flere egnede områder, så det kan starte op i 2014. Generelt
vil kredsen være opsøgende på at få kontakt med flere personer, som vil
være interesserede i at stå for enkeltarrangementer, eller bestemte
områder såsom sporarbejde el. lign, uden at disse personer involveres i
selve bestyrelsesarbejdet.
F) Indkomne forslag, der er modtaget opstlling af en kandidat til bestyrelsen, Dorthe Skovborg
G) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, på valg er Susie Johansen og Susanne Holm som begge modtager genvalg. Begge blev genvalgt. Der blev valgt to suppleanter for en etårig periode, Helle Gisbøl og Pia Sørvin Sørensen
Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende som følger. Formand Gitte Thornsen Næstformand Dorthe Skovborg Kasserer Michelle Teresia Vienberg Susanne Holm Susie Johansen 1. suppleant Helle Gisbøl 2. suppleant Pia Sørvin Sørensen
H) Valg af en revisor for en 2årig periode samt 1 suppleant. Revisor Per Johansson blev genvalgt og revisorsuppleant Bjarne Jacobsen blev ligeledes genvalgt.